DS Gruppen donerer billetter til Julemærkehjemmet Hobro

 

Formand for Amatørteatret Fyrkatspillet Michelle Møller Danum, en flok glade nissebørn og marketingchef for DS Gruppen Trine Juul Axelsen overrækker billetterne til afdelingsleder Gitte Kold og børn fra Julemærkehjemmet Hobro. (Foto: Erik Røgild)

Formand for Amatørteatret Fyrkatspillet Michelle Møller Danum, en flok glade nissebørn og marketingchef for DS Gruppen Trine Juul Axelsen overrækker billetterne til afdelingsleder Gitte Kold og børn fra Julemærkehjemmet Hobro. (Foto: Erik Røgild)

 

Amatørteatret Fyrkatspillet har valgt at tilgodese Julemærkehjemmet Hobro via en donation til DS Gruppen i anledningen af deres 50-års jubilæum.

Formand for PR og Markedsføring i Amatørteatret Fyrkatspillet Jytte Frederiksen udtaler: ”Vi havde desværre ikke mulighed for at deltage i DS Gruppens jubilæumsreception tidligere på året, men vi har et stort ønske om at vise DS Gruppen vores taknemmelighed for deres velvilje til altid at støtte os, når der har været behov for det igennem tiden”.

Julemærkehjemmet Hobro var den ene af to donationsmuligheder i forbindelse med DS Gruppens 50-års jubilæumsreception og de er samtidig en del af handlingen i Amatørteatret Fyrkatspillets juleforestilling, så valget om at betænke dem i donationen var derfor oplagt. Gaven til Julemærkehjemmet Hobro er billetter til juleforestillingen ”Jul på mærkerne” på Hobro Theater søndag den 1. december.

”Julemærkehjemmet har de sidste mange år haft tradition for at se juleforestillingen og vi er derfor glade for, at kunne invitere dem til en gratis forestilling i år”, slutter Jytte Frederiksen.

Stykket kan ses på Hobro Theater fra premieredatoen fredag den 29. november – sidste forestilling er søndag den 8. december.